Til anden tema har vi lært noget om tekstproduktion, hvordan et godt interview er bygget op og vi kiggede lidt mere ind på hvilke modeller man kan anvende for at finde ens målgruppe. Til sidst har vi brugt alle emner til et gruppeprojekt.
Til tekstproduktion skulle vi læse en stor del i bogen “Interfacedesign”. Jeg har prøvet at forkorte det til 4 store punkter: Målstyret design, Brugerne, Afsenderidentitet og Budskab.
For et har et målstyret design, skal man overveje: Hvad er designets formål? Hvad er brugerens behov/mål?
Hvad er afsenderens mål?
Hvad er vores succeskriterier for et målstyret design?
- En øget konverteringsrate - en stig af besøgende på websiden eller SoMe kanaler
- Forbedring af brugervenlighed
- Brandpositionering - Hvordan ens brand er positioneret på markedet
Som sagt før, skulle vi tænke på, hvad brugerens mål er. Målerne kunne være: at købe varer, indhente information om et bestemt emne, osv. For at gøre det nemmere for brugeren, skulle vi opbygge interfacet efter brugerens mentale model. En brugers mental model er, hvordan brugeren mener, et system fungerer.
Men hvordan kunne vi måle vores målgrupper? I bogen “Interfacedesign” fortalte man lidt om 2 muligheder: User stories og Personas
User stories beskriver, hvem brugeren er, deres formål med interaktionen samt deres motivation.
En persona er kort sagt en fiktiv repræsentation af en typisk bruger og er beskrevet med et navn, billede, osv. Jeg gik mere ind i personas i “Målgrupper”.
Identiteten af en afsender kan man se i 4 forskellige punkter:
- Afsenderens brand
- deres stil og tone
- deres indentitet i forhold til konkurrenternes
- deres visuel identitet
Et budskab er en form for kommunikation med kunderne og med det mener man: hvad vil vi gerne sige med vores produkt/service?
Målet af denne form kommunikation kan man dele op i tre niveauer:
- erkendelsesmæssige niveau: brugeren modtager beskeden
- følelsesmæssige niveau: brugerens holdning ændres
- adfærdsmæssige niveau: brugeren foretager en handling
Man kan også bruge AIDA-modellen til det, som jeg snakkede om her.
Helt ærlig var der virkelig mange informationer vi har hørt og læst om det og det er stadigvæk lidt forvirrende for mig, men jeg tror en del af hvad vi har lært er i hukommelsen.
Et interview er en slags metode til at opnå viden fra forskellige personer om deres meninger, holdninger, osv. Man skulle være grundig forberedt og øve interviewet, før man udfører det.
Der er 3 typer af interviews:
- Personinterview - Interview med en person
- Gruppeinterview - Interview med en gruppe
- Fokusgruppeinterview - Interview med en gruppe; fokusere mere på interaktionen personer har med hinanden
Som interviewer skulle man guide samtalen og sikre at informanten (personen, man interviewes) forstår spørgsmålene. Før et interview skulle man forberede en interviewguide, som hjælper med spørgsmålene og struktur af interviewet. Desuden skulle man også finde et rolig sted, hvor man kan udføre interview og overveje optagelsesmuligheder.
Før vi har hørt om de i undervisning vidste jeg ikke at der en interviewguide og at der er så meget jeg skal passe på for et interview.
Her har vi 3 forskellige metoder for at måle ens målgruppe for et produkt, en service eller sociale medier.
ARIK er kort for Afsæt, Redaktion, Indhold og Kontrol. I denne model gik man ind i de 4 forskellige faser.
I Afsæt fasen skulle man sætte et klart formål, som gøre det nemmere at planlægge. Man skal kigge ind hvad er relevant for ens målgruppe og afspejle ressourcer og kompetencer, som eksisterer i virksomheden.
I Redaktion fasen er det en god ide, at man laver en kalender for at skabe et overblik over forskellige aktiviteter.
I Indholds fasen gik man ind i hvad man poste på de sociale medier eller ens egen webside.
Til sidst i Kontrol fasen analysere og opfølge man fx. rækkevidden, interaktionen, visninger, osv.
Som sagt før, er en persona en fiktiv person, som er beskrevet med relevante detaljer, navn, billede, baggrundsinformation og scenarier til at beskrive mål, behov, erfaringer og forventninger.
Mål med personas er at skabe et klart billede og en fælles forståelse, dvs. et indsigt i, hvordan potentielle kunder orientere sig i købsprocessen eller andre processer.
Minerva modellen er en dansk-udviklet model, som virksomheder kan bruge til at udarbejde en livsstilsanalyse af danskere. Modellen har 5 segmenter.
- personer med høj indkomst, stort forbrug, søger status
- størstedelen er mænd
- tiltrukket af politisk partier som Venstre, Liberal, Konservative
- personer som er veluddannede; går op i moralske aspekt ,når de køber
- størstedelen er kvinder
- tiltrukket af moderne venstreorienterede politiske partier
- meget fællesskabsorienterede
- minder lidt blå segment (mand, stort forbrug); mindre indkomst, lægger vægt på traditioner
- stemmer blå blok (Venstre og Konservative); Dansk Folkepartie lige så populære
- størstedelen er kvinder
- personer med lav indtægt op hyppigt beboede uden for storre byer
- familien i centrum og er traditionelle
- tiltrukket af partier som Socialdemokratiet og Dansk Folkepartie
- ofte unge, som ikke ved, hvor de skal placere sig
- ingen klar profil
Alle modeller vi har lært om var helt ny for mig. Jeg tror jeg har hørt lidt om persona før i fjernsyn eller på en andet sted, men det er jeg ikke helt sikker på.
Vores projekt for tema 2 var at vi skulle lave en sammenhængende kampagne om Skives Big Blue projekter på minimum 4 sociale medier kanaler. Vi skulle bruge segmentering, dvs. Minerva-modellen, udarbejde personas for de forskellige SoMe kanaler vi har valgt og bruge ARIK modellen til at lave en indholdsstrategi.
Hvis jeg er helt ærlig var dette projekt lidt forvirrende for mig, men efter jeg læser og lærer mere om hvad vi skulle gøre, var det lidt nemmere.